Nordic Power Converters

Banebrydende teknologi til strømforsyninger

Den nyetablerede virksomhed Nordic Power Converters tager afsæt i en ny, banebrydende teknologi til strømforsyninger, der bl.a. er udviklet under innovationsprojektet "Energikonvertering af elektrisk energi" under Innovationsnetværket DANSK LYS i samarbejde med DTU Elektro.

Mickey Madsen, medstifter af Nordic Power Converters, siger:
Innovationsnetværket DANSK LYS har været en stor hjælp for Nordic Power Converters, både ved at støtte forskningen i den teknologi, der ligger bag firmaets produkter, ved at støtte deltagelse i konferencer, hvor teknologien kunne præsenteres for mulige kunder, og ved at skabe forbindelse til en bred vifte af de øvrige aktører i den danske belysningsbranche gennem netværksarrangementer.

Den banebrydende teknologi gør det muligt at lave strømforsyninger, der er 80% mindre, 80% lettere, 50% billigere og har 2-5 gange længere levetid end traditionelle produkter. Det er der mange anvendelsesmuligheder for. Det indledende fokus er således strømforsyninger til LED-belysning, de såkaldte LED-drivers. Fremadrettet vil Nordic Power Converters tilbyde sine kunder LED-drivere, der er markant mindre og lettere end noget andet på markedet, samtidig med at levetiden er forlænget.  

Virksomheden, der regner med at have de første prototyper klar i efteråret 2015, er allerede blevet hædret to gange i 2015 med Industriens Fonds Iværksætterpris 2014 og den europæiske venture-pris fra EIT.

Se film på YouTube fra EIT-prisuddelingen.
Læs mere om Nordic Power Converters på www.nordicpowerconverters.com.

http://www.dansklys.dk/cases/banebrydende-teknologi-til-stroemforsyninger
21 MARTS 2019